Forside
Pak selv din rejse
Hotel Tilbud
Nyheder
Om os
v
Hvad med en picnic i Central Park?

VILKÅR OG BETINGELSER

Her finder du de almindelige handelsbetingelser for at købe rejser på globalisers.com
Disse almindelige vilkår udgør sammen med indholdet i programmer, tilbud, rejseplaner og andre dokumenter grundlaget for en aftale mellem dig som kunde og Globalisers ApS (herefter Globalisers) som arrangør i tilfælde af, at du køber en rejse med os.

Aftalen
Alle rejser købt hos Globalisers arrangeres af Globalisers i samarbejde med lokale udbydere, hotellerog rejsearrangører.

Køb af rejse
Køb af en rejse er bindende for både kunden og Globalisers, når den aftalte betaling er modtaget i henhold til fakturaen. Med sin betaling bekræfter kunden sin accept af de skriftlige vilkår og betingelser for rejsen. En kvittering for betalingen fremsendes via e-mail til den e-mailadresse, kunden har opgivet.

Betaling
Når en rejse er booket, skal den betales fuldt ud. Afbestillingsforsikring i tilfælde af sygdom skal betales samtidig. Rejsedokumenterne fremsendes automatisk pr. e-mail senest syv dage før afgang. Hvis tidsfristen for betaling er overholdt, er du beskyttet mod uforudsete ændringer.

Betalingsform
Betalinger til Globalisers kan foretages med Dankort eller et almindeligt kreditkort. Ved forsinket betaling har Gloalisers ret til at opkræve gebyr. Betalinger til Globalisers kan kun foretages i danske kroner, med mindre andet fremgår.

Rejsens pris
Rejsens pris inkluderer de ydelser, der fremgår af fakturaen og rejseplanen. Med mindre andet fremgår, finder overnatninger sted i standardværelser. Tillæg for specielle services inkluderes i fakturaen eller rejseplanen. Alle Globalisers' rejsepriser inkluderer et beløb til at dække omkostninger til Rejsegarantifonden så vel som garanti for Globalisers objektive ansvar i overensstemmelse med Pakkerejseloven.

Lokale skatter og opkrævninger
Alle skatter og opkrævninger, der kan eller skal opkræves før afgang, er inkluderet i prisen for rejsen. I et antal lufthavne er der afgangs- eller turistskatter, hvilket skal betales kontant på destinationen. Alle lande er berettigede til - uden eller med meget kort varsel - at ændre skatterne eller indføre yderliere skatter. Vores kunder er ikke berettigede til at få refunderet sådanne skatter og opkrævninger.

Reservationsgebyr
Globalisers har ret til at opkræve reservatinsgebyr i forbindelse med køb af bestemte services.

Specielle services
Aftaler om specielle services som f.eks. specielle værelsestyper, måltiider, bilmodeller, o.s.v. skal - for at være gyldige - fremgå klart af rejsedokumenterne.

Køb på nettet
 
Køb over internettet er det, man kalder fjernsalg, og der har du i modsætning til et almindeligt køb i en butik ret til at fortryde købet op til fjorten dage efter, du har modtaget varen.

NB. Fortrydelsesretten gælder dog ikke på transportområdet f.eks. ved køb af flybillettter, køb af rejser, billetter til kulturarrangementer og ved køb af levnedsmidler og andre varer til husholdningen.

Fortrydelsesret
Som udgangspunkt er alle rejser non refundable, dvs de kan ikke returneres og refunderes. Redglserne fremgår af fakturaen fx: For ændringer mere end 30 dage før afgang, og efter at betalingen har fundet sted (bindende booking) opkræves et servicegebyr på DKK 500,- pr. person. I tilfælde af, at kunden aflyser mellem 30 og 7 dage før afgang betyder en tilbagebetaling på 50 procent af rejsens pris. Hvis kunden aflyser mindre end 7 dage før afgang, finder der ingen refusion sted. Hvis en ydelse sælges med strengere afbestillingsbetingelser, tager disse effekt og bekendtgøres ved reservationen.

Afbestillingsforsikring
Globalisers anbefaler at tegne en afbestilingsforsikring, når du booker en rejse. En sådan forsikring dækker de omkostninger, der følger af en afbestilling af en booket rejse, når det ikke længere er muligt at deltage på turen på grund af dødsfald eller akut sygdom/skade, som kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller noget af dette hos din direkte nærmeste familie. Forsikringen kræver, at en lægeerklæring fremsendes senest en uge efter aflysningen. Tegning af afbestillingsforsikring skal ske samtidig med bookingen af selve rejsen, og betaling skal ske samtidig med betaling af rejsen. Spørg efter de fulde betingelser hos Globalisers.

Rejseforsikring
Som udgangspunkt er kunder hos Globalisers ansvarlige for omkostninger opstået i forbindelse med sygdom, hospitalsidlæggelse eller lignende under en rejse. Globalisers anbefaler at tegne en rejseforsikring, som blandt andet dækker dækker omkostninger i disse situationer. Kontakt os for hjælp til og information om tegning af rejseforsikring. Globalisers modtager kommission for salget af rejseforsikringer. Kunden kan i overensstemmelse med loven anmode om at få oplyst størrelsen af kommissionen. Globalisers gør opmærksom på, at der kan være specielle bestemmelser omkring booking af rejseforsikring for personer omkring 80 år og personer med kroniske sygdomme.

Kundens forpligtelser
Det er kundens ansvar at have et gyldigt pas, visum og vaccinationer før rejsens begyndelse. Kunder, der ikke har et dansk pas, skal informere Globalisers om det i forbindelse med bookingen. Det er kundens ansvar selv at kontrollere, at de fremsendte rejsedokumenter er i overensstemmelse med bookingen, og at alle navne er stavet korrekt og svarer nøje til det i passene. Enhver uoverensstemmelse kan medføre bortvisning ved check-in.Globalisers tager ingen ansvar for de konsekvenser af forkert information eller overseelser fra kundens side. 

Pas, visa og vaccinationer
Information i forhold til pas, visa og vaccinationer, som er nødvendige for, at en bestemt rejse kan gennemføres, findes hos Globalisers. Vi vil gerne understrege, at det er vores kunders eget ansvar at få de nødvendige vaccinationer. Globalisers' information er rettet mod personer med danske pas. Som en tommelfingerregel skal et pas mindst have seks måneders gyldighed tilbage ved hjemkomsten, hvis du rejser uden for EU. Uanset hvor du rejser - også inden for Schengen-området, skal du medbrine et gyldigt pas. Vær opmærksom på, at der ofte er behov for et visum. Med hensyn til visumregler henviser vi til Udenrigsministeriet (http://www.um.dk), hvor vores kunder selv kan slå den nødvendige information op. Hvad angår vaccinationer henviser vi til Udlandsvaccinationen ( www.vaccination.dk.). Hvis du medbringer medicin, der indeholder stoffer med en narkotisk efffekt inden for Schengen-området, skal du også medbringe speciel dokumentation. Nærmere oplysninger kan fås hos Sundhedsstyrelsen på telefon 33 91 16 01.

Afgangstider og check in
Globalisers anbefaler, at vores kunder selv kontrollerer de aktuelle afgangstider for ændringer  i lufthavnen - eller senest ved confirmation. Vær opmærksom på, at alle formaliteter skal være afsluttet inden det check-in-tidspunkt, der kan fremgå af rejseplanen.

Flybilletter
Globalisers arrangerer mange billige flyrejser for vores kunder. Du skal imidlertid være opmærksom på, at disse billetter ofte hverken kan refunderes eller ændres. Når en kunde kombinerer forskellige lavprisbilletter på forskellige dele af sin rejse, leveres billetterne som regel i forskellige dokumenter, og ikke som en kombineret billet. I henhold til internationale flyregler er det kunden, som bærer risikoen for at miste en forbindelse. I disse tilfælde kan hverken Globalisers eller flyselskabet gøres ansvarlig for udgifter som resultatet af en sådan situation.

Reconfirmation af flybilletter
Næsten alle flyselskaber har en regel om, at returrejsen (ikke udrejsen) skal konfirmeres på destinationen mindst 72 timer før afgang. Dette gælder selv om vores kunder har konfirmeret deres reservation før udrejsen. Hvis confirmationen af returrejsen ikke finder sted, har flyselskabet ret til at aflyse kundens booking. Globalisers anbefaler, at konfirmationen foretages direkte til flyselskabet, der som regel er repræsenteret i destinationslufthavnen. Vores kunder kan ikke holde Globalisers ansvarlig, hvis en reservation annulleres, fordi konfirmationen ikke er fundet sted.

Afgangstider med fly
Alle tidspunkter på såvel billetterne som på rejseplanen er lokal tid. I det tilfælde, at dette tidspunkt afviger fra dem, der er angivet ved bookingen kontakter Globalisers dig øjeblikkeligt, så det endnu er muligt at foretage rettelsen i god tid før afgang.

Overdragelse af rejser
Overdragelse af rejser til andre er kun tilladt, når omstændighederne muliggør det. I de fleste tilfælde er det ikke muligt grundet vores leverandørers regler.

Ubrugte ydelser og udeblivelser
Hvis vores kunde ikke dukker op til en ydelse eller undlader at deltage i en betalt aktivitet uden at aflyse i overensstemmelse med vores afbestillingsregler, refunderer Globalisers ikke den ubrugte ydelse.

Klager
Enhver klage under rejserne skal foretages direkte til leverandøren (f.eks. luftfartsselskaber, hoteller eller Globalisers partnere på destinationen) inden for et rimeligt tidrum efter, at kunden er blevet opmærksom på fejl, eller at noget mangler. På den måde kan der være tid til og mulighed for at løse problemet med det samme, og det kan være muligt at minimere problemet og derfor de medfølgende gener. Krav mod Globalisers i forbindelse med en klage, som ikke kunne løses på destinationen, skal sendes til Globalisers inden for et remeligt tidsrum efter turens afslutning. Manglende klage på destinationen eller dokumentation for dette vil ofte resultere i tab af retten til senere kompensation. Hvis en klage ikke kan løses til kundens tilfredshed, kan kunden indbringe klagen for Rejseankenævnet. Globalisers forpligter sig tila t følge dommen fra Rejseankenævnet i enhver sag.

Globalisers ApS' forpligtelser
Globalisers er - som den tekniske arrangør i henhold til Pakkerejseloven - ansvarlig for at opfylde den bestile og betalte tur i henhold til programmet, prislisten, rejseplanen, fakturaen og andre dokumenter, som er specifikt udstedt af Globalisers. Globalisers har ikke ansvar for aftaler mellem andre rejseselskaber og kunden. Globalisers tager ikke ansvar for langsommelighed, ændringer eller lignende, som forekommer på grund af aftalebrud, strejker, vejrforhold eller andre forhold, der ligger uden for Globalisers' kontrol. I forbindelse med internationale flyvninger, togrejser og søtransport er Globalisers' ansvar begrænset til en sum i henhold til Warszawa-konventionen, COTIF/CIV-konventionen og Athen-konventionen. Størrelsen af kompensationen er i henhold til disse konventioner normalt lille. Eksempelvis er kompensationen for personskader under flyvninger på maksimum DKK 100.000, mens summen for skibs- og jernbanetransport er en smule højere. For beskadiget baggage er kompenstionens størrelse lige så begrænset, f.eks. 120 kroner pr. indchecket kilo baggage på flyrejser.

Globalisers' ændringer og/eller aflysninger
Globalisers forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer på en bestemt rejse uden forklaringer eller begrundelser. Hvis en kunde ikke ønsker at rejse eller deltage i den omhandlede tur, refunderes det indbetalte beløb til kunden. Kunderne kan ikke kræve mere. Globalisers kan aflyse en rejse med 20 dages varsel Hvis det ikke er muligt at tilbyde et tilfredsstillende alternativ, refunderer Globalisers alle indbetalte beløb. Globalisers er ikke forpligtet ud over dette.

Prisændringer efter bookingen
Globalisersf forbeholder sig ret til - efter bookingen er gennemført - at ændre prisen grundet ændringer i transportomkostningerne (herunder ændringer i brændstofpriserne), skatter og sikkerhedstillæg, nye eller større afgifter til bestemte services (herunder lufthavne, havne, og landindsbane- eller airstripafgifter så vel som valutakurser og toldsatser, som indgår i beregningen af prisen på en rejse). Vores kunder bliver informeret om prisændringer hurtigst muligt og senest 20 dage før afrejse. Hvis en prisstigning er på mere end ti procent af den oprindelige rejsepris, har kunden ret til at aflyse turen skriftligt til Globalisers og anmode om en refusion af hele det indbetalte beløb. Hvis en ændring indebærer et prisfald på 10 procent af den oprindelige pris inden for 20 dage fra afrejsen har kunden ikke ret til en nedsættelse af prisen.

Ansvarsforsikring
Pakkerejseloven inkluderer en form for objektivt ansvar (ansvar selv om der ikke er handlet uagtsomt eller uforsigtigt. for Globalisers over for kunden. Globalisers har tegnet forsikring i forhold til denne risiko.

Luftfartselskabernes ansvar
Det luftfartselskab, vi bruger til en rejse, tager ikke ansvar for hændelser, der finder sted, mens kunden ikke er ombord på luftfartselskabets fly. Hvad angår ansvar for indchecket bagage henviser vi til det enkelte luftfartselskabs almindlige bestemmelser.

Truede dyrearter og planter
Glboalisers ønsker at fastslå, at der i henhold til Washingtonkonventionen og relevante EU-regler er strenge restriktioner vedrørende handel med truede dyre- og plantearter såvel som fra produkter, der er lavet af disse. Eksempler på produkter fra truede dyre- og plantearter: Koralrev, skaller, elfenben, skilpaddeskjold, slangeskind, krokodiller og andre krybdyr. Produkter af disse typer og arter må ikke indføres i Dnamark. Vi henviser til Skov- og Naturstyrelsen på www.sns.dk eller telefon 39 47 20 00 for nærmere information.

Andre vilkår
Pakkerejser solgt af Globalisers er dækket af Lov om pakkerejser. Package holidays sold by Globalisers are covered by the “Lov om pakkerejser”. Globalisers ager forbehold for slåfejl og prisændringer.

3 GODE GRUNDE


 

 Spring et led over og handl direkte med den lokale rejsearrangør:

1. Du får altid GODE priser, da du handler direkte med de lokale tur operatører.

2. Opnå BEDRE rejsesikkerhed fra Rejsegarantifonden, som er verdens bedste.

3. Få de BEDSTE oplevelser gennem personlige rådgivning og service fra vore partnere over hele verden.